DEL

Selvom sommeren knap er forbi, så er det allerede nu forberedelsene til den gode julefrokost begynder. For der er meget at se til, og der er meget at få styr på.

Arranger i god tid

December kan være et sandt helvede, hvis man kommer uforberedt ind i den. Og derfor er det også vigtigt, at man som vært allerede nu får styr på gæsteliste og invitationer til sin egen julefrokost. For der kan være mange spørgsmål, der melder sig. Først og fremmest er der gæsterne. Hvem skal med til julefrokoster, og er det kun for voksne eller er det også med børn. Hvornår på dagen skal det være? Og hvordan skal menuen se ud? Her kan man vælge mellem det store kolde bord, men også vælge den mere utraditionelle tilgang til julebordet.

Fordel retterne

Er der tale om en stor julefrokost, er det oftest til alle gæsters fordel at gøre julefrokosten til et stort samskudsgilde. Ved at lade de forskellige gæster medbringe hver deres ret, opnår man flere fordele. For det første får man fjernet en byrde fra værtens skuldre, og for det andet, får man mulighed for virkelig at få noget god mad på bordet. Alle har hver deres specialitet, og lader man den enkelte gøre det, denne er bedst til, får man også den bedste menu.

Hold den ude i byen

Men lad os være ærlige. Julefrokoster kan blive det samme tunge trummerum år efter år. Så hvorfor ikke prøve noget nyt og lade julefrokosten for 2017 afholdes på en restaurant? I Odense finder man på Oluf Bagers Gård den helt perfekte pakke, hvor maden er klaret og drikkelsen er inklusiv. Så gælder det bare om, at få inviteret de rigtige, og finde økonomien til at afholde sådan en julefrokost, men booker man allerede nu, kan man også nemt nå at spare op til sådan en fest.

EFTERLAD ET SVAR