3 gaver til 3 ”umulige gavetyper”
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.]
Julen står for døren. For mange er det indbegrebet af alt der er godt komprimeret på én måned. Nemlig gaver, lækker mad og samvær. For andre er julen ikke nær så let, fordi julegaveindkøbene skaber grubleri og hovedbrud, da der altid findes de der familiemedlemmer, der er umulige at finde gaver til.
Men frygt ej. Vi står nemlig klar til at hjælpe dig, så du kan finde den perfekte gave til din far/mor/bror/søster/veninde eller hvem det nu er, du mangler at finde den perfekte gave til.
Gaven til motionsfanatikeren
Har du en motionsfanatiker i din familie? Du ved typen, der aldrig går ned på udstyr og som kan dreje alle samtaler ind på deres foretrukne sportsgren? Åh jo, de findes i de fleste familier og er noget nær umulige at finde gaver til, da deres gaveønsker ofte er meget specifikke – eller edderdyre.
Hvad mange motionsfanatikere dog ofte overser, er de produkter, der skal bruges efter træningen. Og her kommer du ind i billedet. For hvem vil ikke elske at modtage en gave, hvor der er fokus på ens velvære?
Et godt råd er at tage udgangspunkt i selve motionsformen, som gavemodtageren dyrker. Dyrker gavemodtageren eksempelvis cykling, kunne det være en mulighed at give en holdningskorrigerende rygstøtte, da man som cyklist sidder mange timer i en ubehagelig stilling. Er det derimod en motionstype, der gør, at modtageren opholder sig mange timer udendørs, kunne en ansigtsbehandling eller en lækker beskyttende creme mod solskader være en god løsning.
Gaven til bedsteforældrene
Bedsteforældre har næsten altid alt i forvejen og er umulige at finde gaver til. Eller sådan kan det i hvert fald godt føles. Men hvis der er noget, bedsteforældre ikke kan få nok af, så er det gode minder og deres børnebørn. Så hvorfor ikke kombinere de to?
Der findes et hav af online tjenester, hvor du kan få printet fine fotobøger. Du skal blot uploade billederne i deres forskellige templates. Det er en virkelig nem måde, at samle en masse billeder på.
Du kan eksempelvis lave et tema for bogen. Måske har du en masse billeder fra en sommerhustur med bedsteforældrene, så du kan lave en fotobog med dem. Måske skal det være en fotobog, der viser billeder af det seneste år med jeres børn. Mulighederne er mange, og glæden ved at modtage en sådan bog vil være stor. Og så er der stor chance for, at den bliver vist til alle bedsteforældrenes naboer, når der skal prales af børnebørnene.
Gaven til den boliginteresserede
Skal du købe gave til en boliginteresseret, kan det virke som en let opgave. Der findes jo utallige butikker, der sælger boligtilbehør. Men hvis du ikke er ordentlig bekendt med modtagerens smag, er det faktisk ikke så ligetil endda. Derfor kan du med fordel tænke ud af boksen og vælge et område af hjemmet, der ofte bliver overset.
Et sådan overset område er typisk badeværelset, hvor folks kreativitet ikke slår til. Og det er en skam, for der findes nemlig utrolig meget lækkert boligtilbehør og brugskunst, der er tiltænkt badeværelset.
Så glæd modtageren med flotte knager og ophæng, fine skåle til nips eller lækre og luksuriøse håndklæder. Det vil uden tvivl glæde de fleste.