Få råd til julegaver på dagpenge
Julen er hjerternes fest. Det er den samme gamle sang, vi hører om og om igen. Hver eneste år skal vi høre på, at julen er til for, at vi alle kan nyde hinanden, men i virkeligheden handler det måske mere om, hvem der kan få flest mulige og de største gaver, desværre. Det kan især være en svær tid, hvis man pludselig står uden arbejde op til jul, og man egentlig burde gå ud og købe en masse fine julegaver til sine venner og familie. Det er særligt svært at skulle overbringe den triste nyhed til sine mindre børn og nevøer eller niecer.
Denne hjemmeside handler egentlig om, hvordan man finder den bedste julegave, men hvordan skal man have råd til at finde en masse gode og relevante julegaver, hvis man er på dagpenge og dermed ikke har specielt mange penge til sig selv og private udgifter. Når man modtager dagpenge hver måned, kan det på ingen måde sammenlignes med en normal månedslån, hvis man ligger på et nogenlunde sundt niveau. Derfor er julen ofte en tid, som mange frygter, hvis de er på offentlige ydelser såsom dagpenge eller kontanthjælp – der jo i virkeligheden er endnu værre end førnævnte.
Men i stedet for at gå ud og købe et nyt tv til dine børn, som økonomien af gode grunde ikke kan godkende, kan du i stedet vælge at finde nogle gaver, der betyder lidt mere end den økonomiske værdi. Tag eksempelvis i genbrugsbutikker og find nogle fine varer. Har du en ven eller et familiemedlem, der elsker at læse, kan du finde mange gode og brugte bøger i diverse genbrugsbutikker til meget lave priser. Derudover kan de få endnu flere bøger, end det er tilfældet, hvis du køber nogle helt nye udgivelser. De kan nemlig nemt koste over 150 kroner stykket.